Men måske det at jeg bestod det første år uden at skulle forsvare min opgave overfor censor og det at jeg kom ind på skolen, uden nogensinde at have lavet noget relateret til tegning, arkitektur, modelarbejde og photo før, snart kan gøre mig lidt mere selvsikker. Jeg ved at jeg bliver en god arkitekt (det ved jeg bare, jeg kan mærke at jeg kan det) men jeg er mega usikker på skolen. Det hænger ikke helt sammen.
Anyways så er idag første dag hvor jeg rigtig kan slappe af efter en vanvittig periode af arbejde, og de tidligere nævnte rutchebaneture, nervøsitet og mangel på søvn.
Min sidste skoleuge så nogenlunde sådan ud - og den kom efter to uger uden weekends, altså efter 14 dages arbejde siden den sidste weekend væk fra skolen.
Mandag - 10.30 ankom jeg til skolen - jeg arbejdede hele dagen, aftenen og natten og tirsdag igen om dagen igen frem til kl 16 hvor jeg (endelig) lagde mig i min seng igen. Kl 05.55 vågnede jeg siddende på min ikke særlig behagelige kontorstol sovende, uden at have opdaget at en af de andre havde fjernet min comp fra mine lår fordi jeg sov så tungt. Sov ca 10 min, men det var ti rigtig gode minutter.
Tirsdag - sov fra kl 16 til kl 20.30 - kl 21 kørte jeg tilbage til skolen og arbejdede til kl 03.30 - lige da jeg kom ud fra skolen var morgensolen på vej frem og jeg kørte hjem med den. Kl 04.15 var jeg i seng.
Onsdag - Kl 8 ville jeg op - det var umuligt at vågne. KL 9 stod jeg op og arbejdede herefter på skolen til kl 05.00 torsdag morgen.
Torsdag (afleveringsdag, vi skulle være ude af tegnesalen kl 8) - Jeg besluttede at stoppe kl 5. Mit bord lå klar, henvisninger til tegninger og modeller der hang/stod rundt på tegnesalen var lavet og jeg orkede simpelthen ikke at flytte det hele for at lave plads til at tegne en sidste tegning. Det føltes dumt, men jeg trængte bare til at lade det ligge, og sige at det var det. Jeg havde tre timer til at producere nyt, men jeg blev helt overtroisk og turde nærmest ikke at kigge på mit bord, så jeg smuttede ned i forhallen og sad og kiggede blogs og ventede på at klokken blev otte og tegnesalen aflåst, så jeg med god samvittighed kunne gå hjem og bare vente uden at kunne ændre mere. Slappe af i hovedet, stoppe med at tage notater dagen og natten lang, ikke længere kigge på mine tusinde TO DO lister, rydde skrivebordet på computeren og lægge alt hovedopgave-relateret i en mappe for sig. Jeg nåede at falde i søvn med hovedet hængende ned over maven, en medstuderende vækkede mig fordi han var bange for at jeg ville tabe min computer der, som sidst, stod på mine lår. Kl 9 sad jeg i toget til København, og lagde mig til at sove. På det tidspunkt gik det op for mig at jeg intet havde spist i 24 timer. Havde været så fokuseret på at arbejde.
Og heldigvis kunne det hårde arbejde betale sig. Det utrolige er, at jeg er så glad for den skole at jeg ikke tænker tilbage på den ret hårde periode som en dårlig periode, ligesom jeg gør med eksamensperioder i gymnasiet, men jeg er helt klar til at gøre det en gang til eller 100 gange til, som jeg kommer til de næste fire år på arkitektskolen.
Det vildeste er, at der kun er fire år tilbage. Det her år er gået så stærkt, og jeg er nu Rigtig igang med at blive arkitekt. Første år er bare første år. Nu er det rigtigt. Vildt. Og jeg er god nok til at fortsætte. Klap på skulderen.
Tanker fra sidste uge
Har brugt en formue på modeller. Bare bunden til den sidste store model kostede 200 kr ligesom bunden til den forrige. Men det er underligt, for når jeg står i architegn (butikken tilknyttet arkitektskolen) glemmer jeg bare at alting er dyrt. Jeg køber det materiale jeg har brug for og som vil være pænest, ikke det billigste. Jeg har brugt en formue derinde, beløb som jeg, hvis jeg skulle købe frokost, togbilletter eller shoppe, ville passe meget bedre på.
Printersystemet på skolen er mildest talt dybt pinligt. Jeg har prøvet at vente 40min på 5 stykker papir, systemet går jævnligt ned, tingene bliver ikke sendt til printeren og i og med der kun er to printere til 1.års studerende bliver man langsomt sindssyg af at vente på print, at af vide at hver gang man printer skal man ned og vente og håbe på at der kommer ngt ud og af at rende op og ned af trapperne (printerne er selvfølgelig ikke på vores etage og i den modsatte ende af hvor jeg sad), for evt bare at gå tilbage, printe igen og ned og tjekke igen.
Jeg begyndte til sidst at printe om natten, tidligt om morgenen eller sent om aftenen - onsdag morgen da jeg gik ned og printede kl 7, før folk mødte ind, kom jeg ned til en kø på fire mand.. Så kunne det være godt det samme. Samme morgen brugte jeg 150 kr på print inden dagen overhovedet var gået igang.. Og de fleste af dem røg ud igen.. Frustrerende.
Til gengæld blev jeg helt høj når printerne faktisk virkede. På et tidspunkt skulle jeg printe 40 A3 i farve - de kom på under fem minutter og jeg kom strålende tilbage til tegnesalen, gladere end jeg havde været længe ( ;D )
Manglen på steder at sidde behageligt på skolen. Ud over vores tegnebord, har vi ikke nogen steder at sidde, ingen sofaer, ingen borde at spise ved. Klokken seks torsdag morgen måtte jeg sætte mig på trappeopgangen for at komme væk fra tegnesalen, der var koldt og kedeligt, men i det mindste sad jeg ned..
Mad i Aarhus. Omkring skolen er det virkelig begrænset hvad der er af spændende muligheder - min aftensmad bestod på en sen aften af cola, morgenmaden af pistacienødder og vand.
Følelsen af at være færdig
er meget ambivalent. Ligeså glad og udmattet som jeg er, ligeså nervøs er jeg
over om jeg består eller ej.
Men jeg regner med at glædens
og lettelsens klimaks rammes det øjeblik jeg sidder på terrassen med en drink i
hånden og kan tillade mig at slappe af – tillade mig det for første gang i
meget lang tid og gøre det for første gang i knap tre uger. De sidste to
weekender har jeg været på skolen og hver dag til sent, så min hverdag har
udelukkende bestået af at sove og være på tegnesalen. Glæder mig sådan til at
have et normalt liv og bare nyde at have god tid.
..
Min telefon er gået i stykker, jeg havde ellers både billeder af tegnesalen midt om natten onsdag hvor det ligner en tirsdag eftermiddag fordi der var så mange mennesker på skolen, mit bord da det stod klar til aflevering, antallet af cykler udenfor skolen lørdag aften kl 22 - igen som tirsdag formiddag.
Nu er jeg klar til en lang sommerferie - først skal jeg flytte tilbage til København, så skal jeg en forlænget weekend til Oslo med fire venner fra skolen og SÅ skal vi endelig til Frankrig. BÅDE Paris, Tourraine og Sydfrankrig eller Italien med familien.
God sommer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar