J-7

Endnu en lang dag på skolen er gået, en dag der for mit vedkommende startede lidt mærkeligt. Jeg var afsted til tiden, meget træt, men til tiden, og satte mig, som jeg plejer, ned allerbagest i bussen for at kunne sove op ad væggen. Jeg vågner løbende og tjekker uret, bl.a. ti minutter før ankomst. Jeg lukkede øjnene igen, vågner altid når vi holder stille så var ikke i tvivl om at det ville være det samme idag.. Det var det så bare ikke. Jeg småvågnede godt nok et par gange og undrede mig over at jeg ikke kendte udsigten men sov bare videre. På et tidspunkt parkerede bussen og jeg kiggede op på uret - vi havde været på stationen for 20 minutter siden! Jeg satte mig op og var helt alene i en tom bus.. Chaufføren synes det var meget morsomt, hentede sin morgenmad og kørte mig op til en hovedvej hvorfra jeg kunne gå en km til nærmeste busstoppested.. Efter en god gåtur og 40 min i bus ankom jeg til skolen knap halvanden time senere end beregnet..
Så det blev en kort frokostpause idag, der var meget der skulle indhentes.
Men det er fantastisk som man kan vænne sig til at arbejde meget. I perioder (ofte) er jeg stresset over skolen, synes det fylder for meget og er umotiveret. Det er en konstant rutchebanetur hvor vi fra det ene øjeblik til det andet kan ændre sindsstemning totalt og være helt ovenpå eller helt i kulkælderen.
Men nu hvor der kun er en uge tilbage og jeg har masser der skal laves endnu, nyder jeg det. Jeg hygger mig, er glad for mit projekt og glæder mig til at komme igang om morgenen og har ikke lyst til at tage hjem om aftenen. Jeg er totalt klar på en weekend hvor jeg kommer til at sove meget lidt, men jeg glæder mig til at skulle tegne og få det sidste overblik.
Om et par timer har sikkert ændret mening, men så læser jeg det her og prøver at rutche opad igen.