Billedmix

Maud og Jonathan

Jeg har s å meget at fortælle efter vores weekend i Aix. Har skrevet noter i sms'er, på computeren, i min kalender og på telefonen. Der var nemlig så mange detaljer jeg så gerne ville huske, for det var simpelthen den bedste weekend nogensinde.

For det første havde Alex og jeg det bare så dejligt og vi nød ikke at have arbejde, ringende telefoner og problemer at tænke på. Vi nød bare at være sammen non-stop en hel weekend. Og det var fantastisk. Vi holdte kæreste-weekend fra det øjeblik vi satte os i bilen og kørte mod Billund, til det øjeblik jeg satte mig i toget mod Kbh om mandagen.

For det andet var det sådan et romantisk bryllup og der var sådan en dejlig sydfransk stemning og ro hele weekenden igennem.

Til sidst var vi i det mest spændende hus og i de dejligste omgivelser.

Og mht huset, så fik jeg et rigtig godt boost af nye idéer og nye tanker ang indretning og byggeri. Jeg er meget til det helt nye byggeri, ngt moderne, enkelt, firkantet. Ikke kedeligt, men overskueligt. Som alle bygningerne i Ørestaden, vores hus hjemme, meget af det man ser i bladene. Jeg hader når folk forsøger at indrette med en falsk fransk stil, hvor de køber ngt gammelt og det ikke har nogen steder hjemme. Jeg vil ha at der er ryddet op og system. Tingene skal hænge sammen.

Men her fik jeg lige et lille wake-up - for når det er ægte, er det så fantastisk. Jeg har taget massevis af billeder af deres hus og alt omkring det, for der var utrolig mange spændende detaljer og gode idéer. Det var en gammel mølle-et-eller-andet som de selv har bygget om, så alle rummene havde underlige vinkler, der gik små trin op og ned, kringlede gange, mini-rum og der var endda to gamle oliebeholdere, som var kæmpe hulrum ned i jorden, hvortil de bagefter havde fået bygget adgang. Og self en gammel hejsedims oppe ved taget. Gulvet var store gamle brædder med lidt for store huller imellem nogle steder og andre steder gamle klinker i forskellige farvesammensætninger, selvom det var i samme rum. Der var et hul på ydermuren hvori de har stillet en kæmpe fransk lysestage, sådan nogen som danskere jagter på franske loppemarkeder, et andet lille hul var fyldt med muslinger fra stranden. Indendørs var der masser af kunst deres nabo havde malet (hvor heldig kan man være), små tegninger der hang skævt i gamle rammer uden baggrund, deres bestik var samlet over mange år på loppemarkeder hvor Mauds far havde rodet i skrammelkasser og fundet en masse knive i samme serie men med forskellige fatninger, alle skuffe- og skabshåndtag var drivtømmer fundet på ferier og et enkelt sted et firben. Der stod masser af små håndlavede metalfigurer og udenfor stod der en kæmpe træskulptur mellem nogle træer. Gik vi over en lille mark (sådan en fransk udtørret græsmark, ahh) kom vi over til to små gamle hesteskure FYLDT med gamle skodder og trædøre i alverdens farver. Ned ad en grussti lå Mauds fars kontor og værksted, igen et kæmpe rod med verdens dejligste udsigt til marker, oliventræer osv. Ligesom udsigten fra deres køkken - lige ud i en palme.

Og efter at have gået en tur her fangede jeg virkelig charmen ved den slags hjem. Der var smårodet, intet var Arne Jacobsen eller Eva trio, intet var købt til at passe sammen. Det var ikke noget påtaget iscenesat, sådan var det bare og det var så lækkert at være i. Fordi det stadig var rent og iorden. Bare hyggeligt. Jeg vil ikke selv bo sådan, men det er klart værd at blande de to måder at bo på. Det var HELT fantastisk. Jeg vil ikke vise billeder inde fra deres hus her på bloggen, men jeg har dem, jeg har masser.

Mere skal der ikke til..

Der er bare et eller andet specielt ved det sydfranske. En ting er hvor dejligt der er - varmen, duften, landskabet. Noget andet er deres måde at leve på. Total ro, afslappende, hyggeligt. Mauds far, Eric, sagde flere gange noget i denne stil: Tingene kommer hen ad vejen, hvis man begynder at gå på stien lykkes tingene inden man når frem. Man skal bare gå. -- Når det bliver sagt på fransk giver det meget meget mere mening. Men det var ngt i den retning. Hvilket bl.a. betød at Alex og jeg havde masser af arbejde før brylluppet, for de var langt fra færdige. To timer før gæsterne begyndte at komme, var vi lige blevet færdige med udsmykningen og bordopdækningen og de havde også kun lige fået kontakt til præsten og tjekket at han rent faktisk kom samme aften. Men som han sagde, så lykkedes det hele, alle var glade og på trods af at der var travlhed, var alle afslappede og hyggede sig med klargøringen. Fantastisk at leve på den måde.

Johns bror Gabriel og jeg stod for at hænge alle disse op - i 35 graders varme, armene i vejret på en stige og straight in the sun. Jeg gik ud fra at jeg fik mere sol på den måde, tættere på solen.

Se hvor flot det blev.

Hele weekenden igennem var der gæster i huset. Voksne og unge var allesammen venner, kom og gik, badede i hinandens pools, kom forbi og spiste eller drak et glas vin. Bare sådan. Den første aften vi var der, som også var aftenen før brylluppet, hvor man normalt vil være stresset, blev vi, naturligvis da, inviteret til spisning, og tog først tilbage til hotellet sent. Der var også nogle venner der bare var der til sent. Om søndagen efter brylluppet, var vi 12 til spisning, folk der bare havde hængt ud hele dagen, hjulpet med oprydning. Folk kom og gik, og da det var spisetid (kl 23) var vi altså 12, så der blev dækket og lavet mad til 12.

Det var bare så hyggeligt hele weekenden, og jeg nød at tale en masse fransk. Og det gik rigtig godt, fik virkelig talt mig varm og til sidst var det ligesom da vi boede dernede, helt naturligt at tale fransk. Alle var så søde og så gode til at komme og sige hej og få snakket med os også. Vi følte os begge to som en del af den tætteste vennegruppe, på trods af at vi kun var der to hele dage.

Alex blev rigtig gode venner med Eric og ville gerne bygge en lille bænk til brudeparret og Eric og hans kone Anne, som tak for at vi blev så godt behandlet. Det tog ham ikke lang tid, men folk var helt vilde med den og så taknemmelige og imponerede over at han havde taget sig tid til det. Den er også flot ikke - på forsiden er der påsat to stykker udskåret træ fra et gammelt bord, som Eric havde fundet.

Jeg hang ud i solen imens. Spillede på iPhone, og spiste humus.

Søndagen gik med oprydning og afslapning ved naboens pool:

Billeder fra den smukke bryllupsfest - velsignelsen af ringene foregik under oliventræerne med udsigt til solnedgangen.

Alex og jeg tog lørdag morgen på shoppingtur i Aix. Der var jo dresscode til festen og Alex havde endnu ikke fundet sin skjorte med Mao-krave. Of we went, well knowing at Mao-kraver er enten H&M eller Kenzo. Vi endte naturligvis med en Kenzo. Men for søren hvor er den også velskåret og flot til Alex. Jeg fandt K j o l e n som var lige hvad jeg havde ledt efter. En skarp farve, flot skåret og meget flot til brune ben. Til hatten købte jeg små fugle i samme farve som kjolen, jeg fik sat håret i bølger ved kanten under hatten, og havde lyselilla neglelak på hænder og fødder. Det så megaflot ud.

Billedet er taget på Campanile, hvor man også får serveret sådanne drinks når man vil hygge sig sidst på aftenen.

Jeg kan nærmest dufte sommerluften, som den var, da vi sad der med vores drinks.

Dette er desværre det eneste billede der er taget af mig fra festen og ovenikøbet fra om morgenen hvor jeg havde sovet i en sofa - lidt ærgerligt.

Træskulptur og bordopsætning og dejlig kæreste.

Hjælper med at lave 300 minipirogger to timer før bryllupsstart.

Søndagens dagen-derpå-morgenmad på en god plads, i skyggen af et kæmpe platantræ.

Alex og jeg faldt i søvn i en udendørs sofa omkring kl 04, og da vi vågnede kl 07 var der stadig DJ og gang i dansen. (Blev desuden vækket omkring kl 05 af en KÆMPE cafard - seriøst syv centimeter lang, to centimeter høj, LIGE BAG MIT HOVED og lige ved siden af Alexs hoved. Det var helt tilfældigt at jeg hørte den, men nøøj hvor jeg stress-sov resten af tiden.)

Om mandagen før hjemrejse købte vi croissanter til hele huset (på dette tidspunkt var vi syv i alt, stadig bare folk der lige var der..)

Læg mærke til de mexicanske musikanter i baggrunden - det var rigtig hyggelig musik.

Un petit Richard

Vesterhav

Weekenden før var fødselsdagsweekend for far. Vi tog mormor med en tur til Vesterhavet og havde simpelthen sådan en dejlig dag. Der er så rart og afslappende derude, vi nød det allesammen s å meget. Vi spiste en rigtig lækker fiskefrokost, fik en stor is, gik en hyggelig tur og så imponerende sandskulpturer.

Ikadan-reklame

Smukke mand

See why I love my family?

Det smukke vesterhav

Far og datter

Kære mor og far...

... skal vi ikke nok tage til Frankrig i år.

Kærlig hilsen Frederik, Birgitte og Jeanette