... er det godt at mor og far kan cheere up.

Mor, far og Frede kom i mandags og det var et yderst nødvendigt afbræk efter en hård uge og som start på en ny hård uge. Vi nød solen og spiste masser af mad, fik is og vin og fik hygget en masse. Det er lige præcis det, der er dejligt ved at være tæt på hjemme, at sådanne en-dagsture bliver muligt, også uden at jeg er virkelig virkelig trist når de så rejser igen.

Det var skønt, det var så dejligt at se dem og jeg fik ovenikøbet et smukt maleri i fødselsdagsgave.

Jeg har ingen relevant billeddokumentation, men da vi var sammen for et års tid siden så det sådan ud

Når man bare er træt af at være deprimeret..

Vi er igen midt i en stime af trælse ting. Jeg gider ikke nævne det hele, men kan sige så meget som at trangen til en lejlighed stadig er der, lysten til at gå ud og handle er ved at være enorm og behovet for lidt sikkerhed for fremtiden, internet og styr på tingene, er ved at være altoverskyggende. Men det er som om, det negative bare fortsætter og fortsætter.

Jeg har altid tænkt, at hvis tingene går dårligt, så river man sig bare ud af det sted hvor man er, og starter forfra et nyt. Lægger de problemer væk man kan, og klarer de der skal klares med nyt mod. Problemet er, at der efterhånden er nogle ting der holder os her, og gør at vi ikke bare kan give slip og rejse væk og starte forfra.

• Alex og jeg elsker begge København. Her er dejligt at være, og vi nyder alt det vi kan, på trods af at vi begge har konstant hovedpine over at spekulere på problemer.
• Jeg vil ikke væk fra min familie, jeg har slet ikke nydt Danmark og det at være tæt på dem nok til at rejse allerede nu.
• Jeg har endelig fået gang i noget relevant arbejde, noget jeg interesserer mig for og som gør mig helt afsindig glad hos en indretningsarkitekt. Det vil og kan jeg ikke opgive nu.
• Jeg har endnu engang klaret første del af optagelsesprøven til arkitektskolen og håber så sindssygt meget at jeg kommer ind denne gang.
• Jeg kan ikke rejse ned og arbejde igen, jeg er 24 nu og skal (forhåbentlig) igang med en fem-årig uddannelse, så jeg kan ikke vente et år mere.

Så vi skal blive og kæmpe os igennem denne elendighed, men jeg er ærlig talt ved at være rigtig rigtig godt træt af det. Der er snart gået et år hvor alting har været uforudsigeligt og elendigt. Og det er røvhårdt for at sige det pænt. Især når man gerne vil KÆMPE sig igennem det og være lidt sej, men udsigten til, at det er overstået, er lidt lang.

Om ikke andet så har jeg lært en masse, men der må da freakin' være bedre måder at lære på.

Fat, fattigere

Ja nu er jeg officielt fattig. Sådan rigtig fattig - hvorfor ved jeg det?

Fordi jeg de sidste dage gentagne gange har tænkt: "ej jeg køber bare det billigste de har, det koster max seks kroner.." For derefter at indse, at jeg jo ikke engang har seks kroner.

Fordi jeg blev SERIØST glad da jeg fandt tre kroner i bunden af min taske. Sådan virkelig glad.

Fordi Alex og jeg var helt oppe og køre over at have creme fraiche i køleskabet.

Fordi mit fødselsdagsmåltid bestod af pasta med mayonnaise.

Ja, Alex laver stadig møbler

Sidste år designede vi selv vores havemøbler, fik dem lavet på en fabrik i Kina, af professionelle håndværkere, af gode materialer og med specialdesignede puder og gode priser.

I år lavede vi dem selv, med lånte værktøjer og brugt træ fra en for gammel kælder..

Mere trist

Ja så er jeg trist igen.

Idag på arbejdet stod vi og snakkede om kongelig barnedåb og royalt bryllup. Jeg nævnte i den forbindelse, hvor trist jeg var over ikke at kunne se dronningen på lørdag. Og ved I så hvad -- så gav min chef mig fri, så jeg kunne nå at se dronningen og komme på arbejde bagefter. ! Så flot gjort. Jeg var glad og drønede hjem og så barnedåb og fortalte Alex, at nu skulle vi se dronningen og "alle dem i fjernsynet" :)

Dronningen holder fødselsdag i Aarhus.

Så jeg er trist igen.

Øv øv øv.

Trist

På lørdag er det Dronningens fødselsdag og jeg havde SÅDAN glædet mig til at kunne vinke til hende fra slotspladsen kl 12. Har lige kigget i min kalender. Jeg skal arbejde kl 12..

Jeg er trist.

Stille

Jeg får ikke skrevet så meget herinde for tiden. Vi har ikke internet i lejligheden og jeg har svært ved at koncentrere mig om at skrive, når jeg ikke kan lægge det ud med det samme, færdigt, med billeder etc. Så det må vente til vi er oppe og køre igen.

Imens drømmer vi om at bo her. Vi har gået rundt derude hele weekenden, og er efterhånden pænt deprimerede over udsigten til at det ikke sker foreløbig.