Dood paa ferie 2

Og lige to billeder fra turen ud til opdraetteren.. graede graede graede.

Dood paa ferie

Vi har lige afleveret Dood hos den elevage hvor vi koebte ham. Han skal passes en hel uge (!!) indtil vi kommer hjem paa naeste mandag. Og jeg graed naesten. Havde ihvertfald taarer i oejnene og kunne ikke tale et par faa minutter. Nej hvor var det haardt, naar man ikke kan forklare at man er ked af at aflevere ham og at man kommer tilbage. Lille lulu gik velfornoejet med os ud til laagen og bum, store stygge mand holdt ham i sin stygge arm vaek fra os (meget soedt i sin haand mens han aede ham og smilede og snakkede beroligende til ham.. ok saa. ) Jeg har det slet ikke daarligt over at efterlade ham hos dem for de er rigtig soede, de er hjemme hele dagen, der er masser af hunde, masser af plads og de ved hvordan de skal passe paa ham. Men det gjorde bare ondt i hjertet.

Inden vi koerte derud tog jeg ind til hundebutikken og koebte masser af hundeslik som jeg stopfodrede ham med foer vi tog afsted. For at kompensere lidt. Nu savner jeg ham bare, her er vildt kedeligt naar han ikke bider i tingene og man kan hoere hans smaa poter klikke rundt i lejligheden. Og naar han kigger saa soedt paa een.

MEN imorgen er det Danmark og jeg glaeder mig helt vildt. Og idag er det fars foedselsdag.

Og Danmark ser ud til at tabe lidt mod Cameroun.. Hvilket er traels for jeg arbejder sammen med en fra Cameroun saa ville gerne kunne hovere lidt.

Bon allez naeste update fra DK eller Mallorca.

Taelle, taelle

3 dage til fars foedselsdag

4 dage til vi rejser til Danmark

5 dage til Birgitte bliver student

7 dage til vi rejser til Mallorca

9 dage til jeg faar svar fra Arkitektskolen

12 dage hvor jeg stadig skal op kl 6.15 (Derefter aldrig nogensinde igen)

13 arbejdsdage tilbage paa Exki

Halvanden maaned til vi rejser paa sommerferie

A happy day for mr VROUUM

Idag var det endelig tid til at bruge min julegave til Alex. Ni ture i et circuit i en Aston Martin, hvor han selv var chauffoer.

Vi var allerede afsted herfra kl 7.30 imorges og efter en vellykket tur, hvor vi tilfoejede to ture i en porche med en prof. koerer og en video, tog vi til en lille by hvor vi fandt en hyggelig restaurant og spiste en god middag.

Billeder fra dagen i total uvilkaarlig raekkefoelge - fatter ingenting af Alexs comp..

Lille Dood sov saligt i mine arme da vi endelig kom hjem.

Er det ikke hyggeligt.

JA her er sommer (hahahahahahhaha)

Hyggelig restaurant paa en terasse bag huset ved en lille aa. Ej hvor var det hyggeligt.

Vil hellere sidde i en Aston Martin..

Venter paa DVD, hvor vi kan se Alex koere bilen.

Venter paa escargots med caviar og steak.

Jeg fik ogsaa en tur, dog ikke ved rattet, men i sindssyg hoej fart!

Vroum..

Faerdig og helt oppe i skyerne.

Virage

Endelig min tur!

Aston Martin V8 Vantage Alexs tredjenaestyndlingsbil.

Racerkoerer

Se Jeanette, saadan goer man..

Saa er det snart min tur

Fondue og fodbold

Gaester og crazy fodboldstemning..

Fondue

Dood vil ogsaa have fondue

Jeg havde aldrig troet at jeg skulle se andre fodboldkampe end Danmarks vigtigste og maaske en enkelt fransk af og til. Indtil igaar troede jeg det hed champions league det de spiller nu. Indtil idag har jeg set alle de kampe der har vaeret spillet.. Mexico, Frankrig, England, Nigeria u name it. Og synes egentlig det er meget sjovt.

Igaar holdte vi fodboldaften og havde inviteret Edom og Anne-Laure og John og Diego, min mexikanske kollega og hans ven. De kom fra Trocadero hvor der er storskaerm i parken og hvor jeg tror vi kommer til at haenge meget ud de naeste par solskinsdage. Vi grillede i det sindssygt varme vejr og saa fodbold med rosèvin. Der skulle have vaeret friske fadoel for Alex havde investeret i en oelmaskine, men det var ikke foer idag ved 15 tiden at den var klar til at kunne servere :) Saa vi drak vin som aegte franske tilhaengere goer det..

Idag haenger vi ud i sofaen, paa trods af hoej sol. Vi har sovet til kl 15 fordi vi ikke kunne komme hjem igaar. Det var umuligt at faa en taxa kl 2 da vi ville hjem, saa vi ventede til kl 5.30 da metroen genaabnede. Virkelig traels. Vi var tre der sov paa restaurantens stole. I regnvejr. Nu spiser vi fondue.

Imorgen er det endeligt tid til Alexs julegave. Vi skal ud og koere Aston Martin i et circuit der ligger lidt udenfor Paris. Og han glaeder sig.

Billeder

Jeg fortsaetter lige lidt i min soegning paa farver til lejligheden. Fandt for noget tid siden dette billede paa en blog jeg laeser. Og nu er jeg saa heldig at det er praemien i en give-away. Saa jeg krydser fingre for at kunne haenge det op over sengen inden laenge.

Se mere her www.mostergirafisk.blogspot.com

Salon de Saveurs og gaatur ved concorden

I sidste uge var vi et smut paa Salon de Saveurs. Vi startede turen med at spise et dusin huitres med en god flaske hvidvin og fortsatte derfra rundt til standene og fik masser af vinproever, cognac, skinke, caramel, foie gras mm. Brugte rigtig lang tid ved en cognac stand og Alex koebte sig en lille gave, en rigtig god flaske der var over 60 aar gammel. Jeg fik min gave ved foie gras standen, hvor vi koebte baade foie gras, and med foie gras og becasse. Vi proevesmagte det hele og det var simpelthen saa laekkert. Der blev ovenikoebet sendt bud efter en flaske vin saa vi rigtig kunne nyde maden. Herefter tog vi paa restaurant, en laekker typisk parisisk resto, med champagne, og dejlige roede boeffer.

Idag tog Alex og jeg ind til concordepladsen, hvor vi fik os en mohito og lidt snacks i en bar lige ved siden af hotel Crillon, og gik en tur med Dood mellem Lanvin, Burberry, Balenciaga butikkerne og ind over concordepladsen, i parken paa Champs Elysees hvor vi kiggede paa alle de smaa pavillioner hvori der er smaa restauranter og og receptionshuse. Vi fandt ogsaa en resturant der, som vi vil proeve i naeste uge - update foelger.

Tepannyaki i mandags

Gaatur onsdag

Soed

Kina og andre vilde oplevelser

Vi flytter til Danmark. Freaky freaky og noget jeg taenker rigtig meget over lige for tiden. Vi er nok snart rejst, har nogle travle maaneder foran os, men engang i september er vi nok begge to installeret i Danmark. Forhaabentlig i Koebenhavn. Sindssygt. Vi glaeder os. Jeg glaeder mig til en hverdag der stadig er mere velkendt end den parisiske og Alex er spaendt paa at bo i et land saa dejligt som Danmark. Jeg er bange for at skulle hoere paa dansk dagen lang. At blive genkendt paa gaden og opgive den ellers saa fantastiske anonymitet man har i en by som Paris. At jeg hader det og bare vil tilbage hertil. Jeg glaeder mig til at indrette lejlighed. Til at rejse til Paris paa weekend. Er bange for at Alex skal rejse hertil for ofte. At jeg har for meget skole og ikke ser ham og Dood. Alex er spaendt paa om han kan saelge moebler i Danmark. Om han kan laere dansk. Jeg glaeder mig til at have venner og familie taet paa. At vaere den der er velkendt, den der skal forklare og den der kan vise frem. Og tage ansvar.

Men med naesten 3 aar i Paris er det klart at vi har lavet en hel masse ting. Og det at vaere sammen med Alex har gjort at det er VIRKELIG en hel masse ting. F.eks har vi spist paa alverdens restauranter. Igaar var det tepannayaki. Laekkert. Vi har rejst vildt meget. Tog til Mallorca efter tre uger sammen, Kina har vi besoegt 4 gange sammen. (Og Alex 38 gange ud over det!!) OG den ene gang blev vi i to maaneder. MALDIVERNE som altid var vaeret mit stoerste oenske. Skiferier, miniferier, koereture rundt i hele Frankrig, hans foraeldre ude paa landet. Jeg er virkelig heldig. Taenkte at jeg lige ville finde nogle gamle indlaeg om Kina, fra da vi boede der i to maaneder.

Saa here you go -

KIna dag 1

19. feb 2009 15:05, Jea

Saa er jeg tilbage på bloggen. Denne gang fordi jeg faktisk har noget interessant at skrive. Det sidste stykke tid har vaeret en travl tid, efter jul naede jeg kun lige hjem til Paris foer jeg fløj tilbage til Danmark for at arbejde i lige knap tre uger. Jeg skulle have sparet nogle penge sammen hurtigt for at vaere klar til Kina. Jeg kom tilbage til Alexandre og Paris i mandags og tirsdag aften gjorde Alex og jeg det første forsøg på at komme til Kina. Men da vores billetter var GP billetter, altsaa billetter koebt gennem vores ven der er steward og derfor vaesentligt billigere end normalt, var vi ikke sikre paa at komme med flyet. Vi maatte afvente og se om der var plads. Vi tjekkede ind og stod foran gaten i et kvarter og saa paa dem der stod paa flyet, men blev til sidst sendt hjem da alle pladser var fyldt. Saa vi kørte lidt slukørede hjem men heldigvis uden vores 90 kilo bagage. Vi noed et glas vin og gik tidligt i seng og naeste morgen stod vi igen klar i lufthavnen tidligt om morgenen. Denne gang lykkedes det at komme med, ovenikøbet paa first class selvom vores billetter kun var business. Saa vi noed turen i fulde drag med god soevn, god mad og gode film. Veludhvilede ankom vi her til morgen i Guangzhou og blev afhentet af Mr W som vi moedte sidst vi var her. Vi blev koert til vores lejlighed der ligger i et dejligt omraade med parker og smaa stier og vandfald. Meget idyllisk og trygt. Lejligheden kan vi ikke klage over, jeg er igang med hovedrengøring men her er god plads og pænt og ikke paa den kinesiske maade. Vi har en dejlig terasse med flot udsigt over byen og omraadet vi bor i.

Efter at have tjekket lejligheden tog vi på indkoeb da der ingenting er i lejligheden ud over moebler. Saa vi fik koebt dyner, puder, sengetøj og rengøringmidler. Vi har faaet installeret internet og lavet nøgler og alt der ellers hører sig til. Nu sover Alex og jeg gør rent og forbereder mig paa nogle dejlige maaneder her i varmen. Her er ret fugtigt allerede og dejlig varmt på trods af at solen ikke er fremme endnu. Vi spiste aftensmad paa kinesisk maner paa en af de utallige men fantastike seafood restauranter. Det havde jeg savnet.

Imorgen skal vi købe cykler og selv udforske omraadet hvor vi bor. Tror foerste stop bliver pizzahut eller mcdonalds. Det tager lidt tid at finde de gode fiskerestauranter og specielt at finde rundt.

Kina marts

Det er ogsaa noget jeg tror det er tid til at sætte fokus på. Hver dag udformer jeg blogindlæg på baggrund af trafikken men faar aldrig noget skrevet ned. Saa nu vil jeg naevne nogle af de "absurditeter" (jeg ved ikke hvilket ord jeg kan saette ind her) man ser til hverdag hernede. For det foerste er der ikke noget der hedder regler på vejene. For at starte i det smaa er det tilladt at overhale indenom, fartgraenser er ikke noget de taenker meget på og at dytte fungerer ikke som i DK, det fungerer som advarsel: "her kommer jeg, FLYT JER". Specielt dette goer mig skoer da jeg i forvejen hader lyden af horn og her er det hele tiden og igen. OGSAA naar der ingen er på vejen men en bil koerer forbi en cykel der koerer inde i siden - han faar ogsaa lige en advarsel. Det er ved at goere mig skoer og jeg raaber og skriger hver gang jeg er i trafikken. Er som regel fuldstaendig udkoert og vred naar jeg kommer tilbage. Vores chauffør idag var ogsaa lige ved at faa skældud da han dyttede hver 15. sekund - jeg tror godt folk kan se bilen lige foran dem.! I hvert sving - hvis I holder jeres bane, behoever I ikke dytte som vanvittige for at advare hinanden. Udover det er der ikke noget i vejen med at holde midt i et kryds, koere til højre selvom der er venstrepil, koere over for roedt, dreje i et kryds hvor man ikke KAN dreje, GAA PÅ MOTORVEJEN ... IMOD RETNINGEN! Og det er freakin' hver dag man ser det!! Cykler på motorvejen imod retningen med kaempe læs og ingen frygt for biler med 130 i timen, biler i modsat retning - det er jo ikke til at tro. Jeg forstaar ikke hvordan man kan holde ud at skulle i saadan en trafik hver dag. Der er ingen der tager hensyn til hinanden, hver mand for sig, uden hjelm, uden sele og uden forbehold. De kigger sig ikke engang for naar de svinger ud på vejen - igaar svingede en motorcykel lige ud foran mig saa jeg måtte bremse, jeg raabte og skreg, han saa ikke ud tilat kunne se noget unormalt i det. det er derfor jeg bliver saa gal, de kigger sig ikke engang for og du har ingen argumenter som "du koerer imod retningen, saa det er dig der skal flytte dig (hvilket de ikke goer)" eller "normalt kigger man sig lige for foer man drejer ud på vejen" for der er ingen regler saa ingen bekymrer sig om hvem der goer noget forkert. Lyder det ikke anstrengende?!!

Kom vist ud med det meste der, nu kan jeg ikke huske hvad jeg ville skrive.

Sur dag blev god dag 1

1. jun 6040 12:36, Jea

Dagen idag startede meget roligt. Vi stod sent op og proevede at holde varmen i vores 10 graders lejlighed og tog ved 14-tiden ud for at handle stort ind for at kunne lave mad, da vi bruger rigtig mange penge på at spise ude til frokost og aftensmad hver dag. På trods af at hvert måltid kun koster omkring 30 kr.. Vi tog i supermarkedet hvilket vi foerst lige har fundet da indgangen er lidt af en labyrint. Vi ville koebe gryder og pasta, mayonnaise og alt vi ellers kunne finde på til at kunne lave lidt lette retter. MEN kinesiske supermarkeder har mange crap-kinesiske varer! Hvilket betoed at det tog os to timer foer vi overhovet fandt pasta, midt på en hylde med hundredvis af forskellige slags nudler. Jeg blev hurtigt sur eftersom jeg ikke fandt noget der var interessant, og som nogle ved, er mine måltider meget vigtige formig. Jeg ser meget frem til at faa et godt måltid hver dag, og blev frustreret ved tanken om nudler, der ikke mætter, hver dag. Saa med det som vaerende problem nok, hjalp det ikke at alle folk kiggede som vanvittige. Og det var mere end de plejer. Der var ovenikoebet en dame der stoppede foran min vogn, kiggede i den og knaekkede sammen af grin. Jeg sendte hende de ondeste øjne i verdenshistorien, derefter hendes datter hvem den dumme dame gemte sig bag, hvorefter jeg stoppede og fulgte hende med dræberøjne indtil jeg hev min vogn med mig og kom væk med hurtige skridt. Alle skulle simpelthen stoppe og undre sig over at vi handlede ind i Kina men jeg fik hurtigt de fleste til at dreje hovedet med onde øjne og danske kommentarer. To piger moedte jeg ovenikoebet flere gange men efter foerste gang kiggede de ikke meget igen!

Glad ude af butikken med stadig vred gik vi hjem, mig forrest med hurtige skridt og onde øjne. Da jeg kom tilbage til porten var Alex væk og med min frygt for at vaere sur naar jeg gaar foelte jeg mig tvunget til at gaa tilbage og kigge efter ham. Jeg tog mine poser med videre og gik tilbage mod supermarkedet mens jeg ringede til ham. Han svarede da jeg stod udenfor parken foran vores "city" at han havde sat sig ned for at drikke te. Okay.. En rigtig mand! Jeg orkede ikke at gaa tilbage saa drejede ind i parken mod en bænk hvor jeg kunne vaere alene. Jeg fandt en lille plads med et par bænke, uden mennesker ud over en dame der sov siddende saa hun forstyrrede mig ihvertfald ikke. Jeg satte mig og var ked af det og traet af det hele. Efter faa minutter kom der to damer og installerede sig på bænken ved siden af. De satte noget musik på og efter mit vredeudbrud var jeg meget tæt på, meget trodsigt, at rejse mig og gå vredt væk saa de kunne se at jeg ikke syntes om deres musik. Heldigvis gjorde jeg ikke det for ligesaa langsomt kom der flere gamle damer og de fandt slik frem og tjekkede noget ens orange tøj med glimmer. Jeg blev lidt mere venligsindet og besluttede mig for at vente og se om de eventuelt begyndte at danse eller et eller andet. Efterfølgende kom der tre små børn med deres bedstefar som ogsaa synes det var vældig sjovt at se mig saa jeg vendte vrede Jeanette væk og blev sød og smilte til dem hvilket de fandt meget underholdende. De legede længe "hvem-tør-gå-tættest-på-den-europæiske-pige" og imens betragtede jeg de gamle damer. Jeg smilede høfligt til dem og pludselig kom to af dem og gav mig deres slik. Jeg blev lidt mere glad selvom det var noget ulækkert noget og sad sådan og smilede lidt til alle omkring mig. Imellemtiden var en familie mere mødt op og de synes ogsaa det var sjovt at se på mig så jeg legede zoo dyr og fandt en cola og nogle chips fra min pose og hyggede mig lidt på min bænk. Og endelig gik de gamle damer igang med at danse. De satte musik på og fandt nogle røde tørklæder frem de havde i hænderne. Og de gjorde mig saa glad. 7 gamle damer i en park dansende med røde tørklæder. Jeg nød deres dans, tog nogle billeder og smilede til alle omkring mig. Da de var færdige klappede jeg som den eneste saa det stoppede jeg hurtigt med. De dansede videre og jeg kiggede ud på vejen hvor Alex kom forbi. Jeg prøvede at ringe ham op for at faa ham ind til mig men han hørte den ikke og gik hjem. Efterfølgende kom en mand med et kæmpe! læs på sin cykel. Det var en kæmpe kugle bag på hans cykel om en mindre foran. Jeg aner ikke hvad de indeholdte men de var dobbelt saa høje som ham naar han cyklede. Jeg kunne desvaerre ikke naa at faa et billede af ham, tror ellers ikke jeg kommer til at se saadan et læs igen.

Sur dag blev god dag 2

1. jun 6634 12:36, Jea

Jeg besluttede mig for at forlade mit lille helle og gik med mine poser hjem til lejligeheden. De to damer der havde givet mig slik vinkede farvel mens de dansede. Da jeg kom hjem ville jeg lave noget af mit mærkelige mad men kunne simpelthen ikke overskue det køkken drengene havde efterladt, gjorde lidt rent men besluttede mig derefter for at gaa ud og spise ! Godt naar vi lige havde koebt mad saa vi sparede penge. Jeg tog min cykel og koerte til den mest europæiske cafe jeg kender og kom frem i live! Jeg bestile lidt mad og en latte og læse dansk Elle. Efter en times tid i ro og fred besluttede jeg mig for at gaa på jagt efter en eyeliner. Jeg koerte tilbage til omraadet omkring hvor vi bor og ind i nogen af de mindre gader heromkring. Jeg fandt en kosmetolog hvor de foretog behandling midt i lokalet og på trods af at de havde makeup produkter i vinduet og jeg havde et billede af hvad jeg ledte efter forstod de mig ikke. Jeg gik lidt videre og fandt en lille underlig butik med lidt tøj og lidt makeup og parfume. Jeg spurgte efter eyelineren og de var meget hjælpsomme og fandt alverdens elendige eyelinere frem til mig. Halvdelen af dem var knækkede eller brugte, resten kunne ikke tegne. Hun fandt en ekstra kasse frem, en gammel skoæske med gamle makeup ting men jeg sagde ok vi dropper det. Saa fandt jeg en kjole og et par falske øjenvipper jeg koebte med hvorefter jeg cyklede videre. Alex ringede og sagde at ham og Johann havde besluttet sig for at gå tilbage og drikke en kop te!! Endnu engang var jeg meget overrasket eftersom de har drukket øl den sidste uge og pludselig er de dedikerede tedrikkere. Jeg tog hen og moedtes med dem, drak en kop te og sammen tog vi ned til dvd butikken hvor jeg fik endnu en positiv overraskelse. Jeg ledte efter S A T C og hvad kommer damen med? S A T C The movie! Day saved, vi koebte pizza med hjem (saa meget for madplanen) og har lige set film. Nu nyder Alex og jeg lidt alenetid og saa er det vist snart sengetid. Vejret skulle blive bedre i næste uge saa det ser vi frem til.

At forstå en hentydning

1. jun 5638 12:36, Jea

Dette indlæg skal handle om de små ting der irriterer mig ved vores lejlighed. Der er flere ting, først og fremmest at det er svært at få det så "dansker-rent" som jeg gerne vil have det. Eftersom det er en allerede møbleret lejlighed og vi kun skal være her i to måneder har jeg ikke haft mulighed for at gøre 100 % rent da vi flyttede ind og jeg har ikke mulighed for at male etc. Jeg bliver nødt til at satse på at sofaen og skabene er nogenlunde rene, selvfølgelig har jeg gjort rent, men det er jo aldrig det samme, som at have sine egne ting. Udover det er badeværelset meget fugtigt, og når man går i bad kan det næsten ikke undgåes at der kommer vand over hele gulvet, og efterfølgende er det så fugtigt i rummet, at du ikke føler dig tør, når du har tørret dig. Heller ikke den bedste måde at vågne op på. Dog foretrækker jeg bruseren her, eftersom vi i Paris skal op i et badekar for at tage bad, hvilket irriterer mig grænseløst.

Udover sådan nogle ting der ikke umiddelbart kan gøres meget ved, andet end udluftning til badeværelset, er der den lille ting at jeg bor sammen med to drenge. Alex holder rent og gør alt hvad han kan, for at det skal være nogenlunde efter mine præmisser på trods af, at han tit synes jeg overdriver. Men jeg er åbenbart ekstrem for han synes godtnok tit at det er dumt hvad jeg siger. Men jeg synes altsaa det er meget normalt at vaske op og stille tingene på et rent sted efterfølgende, ikke at stille sin beskidte opvask hvor de rene ting står, ikke at efterlade nudler og cigaretter i vasken, at fjerne glas etc fra sit eget værelse, at rydde nogenlunde op på sit badeværelse, hænge håndklæder op, fjerne bræk fra kummen, ikke stille mad på skænken ved indgangen.. bare nogle få ting som jeg har lært hjemmefra. Her er det self ikke Alex jeg hentyder til men mr artist-mind der ikke har meget med hjemmefra. Jeg har bestemt ikke lyst til at besøge hans forældres hjem. Eller hans eget for den sags skyld. Problemet er at alle disse småting irriterer mig så meget at jeg ikke kan holde ud at være i nærheden af ham. For jeg kan ikke bede en fremmed mand om at rydde sine ting op - kun i køkkenet - men hans værelse og badeværelse er desværre ikke noget jeg må blande mig i. Det er bare så fristende. Nu venter jeg på en rengøringskone og jeg har forsøgt med diverse hentydninger - lige fra start - omkring "liige at fjerne sine ting når man går i seng". Jeg har virkelig forsøgt alt, både direkte, henvendt til Alex og sagt i "jeg-synes-det-er-rarest-når". Og helt op til idag har jeg forsøgt at få ham til at vaske sit toilet. Ikke badeværelset, bare toilettet, for jeg - og jeg ved ikke om det kun er mig, eller en dansk holdning, eller bare mor - vil ikke have folk i mit hjem der ser at her er ulækkert og tænker ad hvordan kan de bo her. Jeg forstår godt at hun kommer for at gøre rent men der må da være grænser for hvad man sætter hende til. Og hun skal altså ikke tørre bræk op og afstoppe toiletter.

Så nu sidder jeg i min lille verden og venter på dne stakkels dame og overvejer kraftigt at sige at hun ikke behøver røre toilettet, bare tage badeværelset omkring. Men jeg ved jeg får skældud efterfølgende.. Problemet er bare at monsieur og jeg ikke kunne være mere forskellige. Og jeg vil vove at påstå at det er nemmere at prøve at acceptere hinandens forskelle når modparten (mig) bare gerne vil have et rent hjem og spise mad når alle har vasket deres hænder.. For jeg ved godt at han prøver, han lader mig ovenikøbet gå først ind af alle døre hvilket han ikke gjorde i starten, det er desværre bare ikke her jeg har brug for omstilling fra hans side.

Men må holde ud en måneds tid endnu og prøve at holde humøret højt.

Heldigvis havde Alex og jeg en dejlig aften igår, vi fik noget tid alene og så sex and the city the movie,det var dejligt at være lidt alene med ham, uden arbejde og colog. Varmen er ved at komme tilbage så glæder mig også til humøret automatisk går opad, også selvom man bor med sin største modsætning.

Kineseres vilde jobs

Den anden dag så vi noget vildt her fra vores balkon. Vi bor jo i et område med en lille klynge nye højhuse og fra vores 22. sal kan vi kigge over på de nye bygninger i næsten samme højde som taget. Den anden dag blev vi mødt af et en smule skræmmende syn. En mand kravlede rundt uden på bygningen, uden sikkerhed. Og det var ca 20. etager højt. Han skulle såmænd bare installerede aircondition men istedet for en kran eller et sikkerhedsreb, kravlede han bare ud af vinduet fra lejligheden og greb godt fast hvorefter han balancerede klimaanlægget ud af vinduet og ind på plads. Jeg turde ikke kigge så tjekkede kun lige på ha, hvert femte minut.

Dagen efter var det tid til at få vasket vinduer i bygningen ved siden af vores. Her så vi en mand stå på toppen af "de store vinduer". Lejligheden er indrettet sådan at der er et stort panoramavindue i halvcirkel i alle soveværelserne, og på 25. sal er der derfor udenfor bare en platform ovenover alle vinduerne. Og det var her manden stod, igen uden sikkerhed, men med tre reb hængende ned over vinduerne, fastgjort inde på taget. Det tog mig lidt tid før jeg opdagede de tre mænd der hang i snorene, de vaskede vinduer og for at blive rykket rundt om vinduet råbte de til manden i toppen hvilken vej de skulle. Det betyder at hver gang en mand nedefra råbte kavlede manden på toppen helt ud til kanten og flyttede rebet - hvilket kræver ret mange kræfter - og den lille pude der lå på kanten for at rebet ikke skulle blive slidt eller dreje selv eller hvad det kan være til. Han holdt fast i rebene og gik tæt ved jorden helt ud til kanten. Et kraftigt vindstød eller en lille fejl kan være farligt.

Her kiggede jeg heller ikke længe, gik bare ind og undrede mig over hvordan det kan være rigtigt at man arbejder sådan.

Nu er rengøringsdamen kommet - som nævnt i indlægget lige før - og jeg er flov over at sidde her for hun er gået igang med at afstoppe artists toilet. Det er da dybt pinligt. Og jeg kan ikke engang sige undskyld.

SOLEN SKINNER

1. jun 5738 12:36, Jea

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig frokost. Her til morgen var det stadig koldt men man kunne mærke at solen var på vej. Jeg droppede badet pga kulden, ville simpelthen ikke udsætte mig selv for at skulle tage noget tøj af. Efter en morgen hvor jeg læste blogs gik det op for mig at jeg bliver nødt til at ændre min attitude og se tingene fra en positiv side. Jeg bliver nødt til at tage Kina for hvad det er - bl.a. en kæmpe samling meget glade mennesker - og udnytte det er jeg er her til noget godt. I det hele taget udnytte det er jeg er her til noget. Så jeg satte mit hoved på stop og lod gode tanker flyde, nød den søde rengøringsdame der kun talte kinesisk men var meget venlig og da hun var taget afsted nød jeg roen, at være alene med mig selv uden at være negativ. Alt er saa rent nu og solen kom frem og min dag var helt modsat end hele den sidste uge. Jeg sang lidt for første gang i lang tid hvilket jeg savner meget og nød at fra 22. sal er der nok ingen der kan høre mig så jeg kan øve som jeg vil. Derefter så jeg sex and the city the movie og da solen virkelig kom frem gik jeg på terassen hvor jeg endelig kunne mærke varmen. Jeg samlede mine ting sammen og gik til frokost på den italienske. Desværre var der lukket saa jeg gik en lille tur og kom tilbage efter et kvarters tid og så var der åbent. Jeg installerede mig udenfor med Euroman og fik serveret en gratis kage (Hvilket jeg også gjorde igår på en anden restaurant grundet Womens day) Frokost i solen, besked fra Alex og en gratis Lemoncello og så løb jeg hjem for at få nedskrevet denne dejlige følelse. Sidder nu på terassen med solen i ryggen, har det endelig dejlig varmt igen, og gør klar til en cykeltur rundt i byen. Vil lave de mere seriøse ting i aften, da solen skal udnyttes. Imorgen skulle det blive endnu bedre og senere på ugen tilbage til som da vi kom - 30 grader.

Pinde

11. mar 2009 06:31, Jea

Det skal også nævnes at jeg er blevet ret god til spisepindene, jeg er blevet hurtigere og mere heldig med rent faktisk at få maden op i første forsøg, så nu ser det ud som om jeg virkelig er vant til det - at min hjerne arbejder på højtryk er der jo ingen der kan se.

Udsigt fra vores lejlighed.

Billedkommentar. Kan dog ikke finde billedet..

Mig på scenen med den kendte gris. Jeg er noget krumrygget da jeg er kæmpe, hun er mini. Alex fester med en tosset og fantastisk sød og glad gammel kineser. Alex formår at blive venner med alle på trods af at de på ingen måde taler samme sprog. Denne mand var dybt forelsket i ham.

Danskerne ser de samme ting

11. mar 2009 11:18, Jea

Jeg har som sagt læst meget i de blogs danskere der bor i Kina skriver. Og det er sjovt og opløftende. Man ser folks forskellige måder at deale med hverdagens underlige oplevelser. Og man ser at vi som danskere reagerer på præcis de samme ting - altså alt det der er anderledes hernede. Hovedsageligt kinesernes måde at tackle problemer. Jeg vil ikke sidde og gentage alt det jeg lige har læst men har oplevet mange af de samme ting med samme reaktion som de andre danskere. De fleste ser dog ud til at tage det pænere end jeg gør men det er vist noget med erfaring.

Jeg vil dog tilføje en lille ting der undrer mig. Jeg har nu to gange prøvet at stå ved kassen i supermarkedet og vente på at mine ting bliver bippet ind. Pludselig ligger kassedamen nogle af mine ting til side, og fortsætter med at bippe resten ind. Jeg går ud fra at hun mangler prisen, men sender en ned for at finde den. Men nej, hun taster ind og giver mig prisen på de andre varer, uden mine ting uden stregkoder. Og begge gange må jeg irriteret pege på de andre ting, som jeg jo faktisk også gerne skulle have med, og sige at dem var der jo en grund til at jeg havde taget. Damen fniser lidt og ryster på hovedet. Illustrerer flot at der jo ingen stregkode er. Den ene gang sendte hun til sidst en ned efter prisen. Den anden gang gav jeg op.

Og så noget helt andet. Jeg sidder med fjernsynet kørende foran mig, drengene er på fabrikken så jeg har installeret mig i sofaen med en flaske vand og to computere. Men den sidste halve time har der nærmest kun været vist reklamer. Og de kinesiske reklamer er altså værd at nævne - hver enkelt varer vel 5-10 min. Den de sender nu - igen og igen - er om en mobiltelefon med diskolys. Den er flot udstillet i et jernstadiv og i hånden på en smuk dame. Hertil technomusik og skiftende vinkler. Den anden reklame er for en vapeurmaskine. Her viser de lækker mad (nej) og en meget glad familie der med julemusik i højtempo spiser mad fra vapeurmaskinen, hele husets centrum. 10 min med glad familie og stilbilleder af tang, komave og løg. MMMM

Kinesiske toiletter

12. mar 2009 13:32, Jea

..og jeg mener ikke de klamme tyrkiske af slagsen.

Jeg mener såmænd vores eget med de flotte orange blomster på. Jeg har fundet ud af hvorfor bruseren ikke har eget gulv men er en del af hele rummet. Og er lykkelig for samme. Det er fordi deres toiletter ikke virker! Og når de flyder over har man brug for vand. Jeg har ikke lyst til at gå i detaljer men jeg kan afsløre så meget at begge vores toiletter har været stoppet 4-5 gange på tre uger. Det ordnes af og til af sig selv, af og til med en plunger. Det flyder aldrig over men tæt på. Men det sidste problem vi har haft er, at toilettet skyller ud konstant, altså bare løber og løber, så smider man noget i forsvinder det ligeså langsomt. Idag oplevede jeg så konsekvensen af dette. Igen udenfor mange detajler bare noget med noget klargøren og en pige som er vant til at bruge toilettet som skraldespand, kunne jeg pludselig se at vandet steg og steg. Og eftersom der konstant skylles ud bliver der jo konstant fyldt vand i kummen som ikke kommer nogen steder, da alt papiret stopper i bunden. Det resulterede i vand ud over alt, og mig bare fødder rundt i badeværelset med gulvvasker skabende vand ned i begge afløb. Efter et par minutters "hvad gør jeg nu??!" forsvandt vandet i toilettet og alt var tilbage til normalt. Hvorefter det begyndte at løbe igen, som det har gjort de sidste par dage. Nu tror jeg det er tid til en reparation, for jeg vil ikke vaske numsevand af gulvet hver anden dag. Heraf også det smarte i bruseren der kan vaske hele rummet..

Kinesisk og babyer der kører bil

12. mar 2009 15:23, Jea

Idag så jeg en baby på sin mors skød - mens hun kørte bil. Det foregik naturligvis meget langsomt da babyen hele tiden greb fat i rattet og rykkede rundt. Hvorfor i alverden vælger man ikke en babystol? Hvordan kan man få sig selv til at sætte sit barn i en så farlig situation? Jeg har set mange babyer på knallerter, uden sele på bagsædet etc men foran rattet? ...

Jeg starter kinesisk imorgen, har fundet en rigtig sød lærer og imorgen tager vi de første to timer hvor vi skal ud og finde en bog. Drengene følger med lidt sporadisk så jeg håber det hurtigt bliver mig der fører an.

Gamle biler og nye venner

14. mar 2009 07:41, Jea

Igår var vi tidligt oppe. Alex skulle ordne nogle ting i en by to timer herfra, og jeg besluttede mig for at tage med som opmuntring, da han skulle afsted kl 6 om morgenen. Vi kom ned kl 6, heldigvis var det varmt, og installerede os den mest smadrede bil jeg nogensinde har set. Jeg har taget nogle billeder, men kan først få dem på bloggen når vi er tilbage i Paris. Men for at danne et indtryk: bilen var sort af støv og snavs, hele forpanelet var pillet af, så der var frit udsyn til al teknikken bag. Radio etc var der selfølgelig ikke og ventilation var der i form af en stor ventilator klistret fast foran mig. Flere steder var der tapet scotch tape på bilen for at holde den sammen og i loftet en stor clips for at holde dette på plads. Benzin- og fartmåleren duede heller ikke så det var bare at gætte dig frem. Foran var klistret et billede af kylligefødder fast. Delikatesse! Det lignede den havde været på bunden af havet og oppe igen. Ham der havde lånt os den, gratis, var også noget flov, da han fandt ud af at vi skulle køre med - han tilbød endda at køre os den to timer lange tur selv, fordi han mente vi var for "pæne" til at skulle køre i sådan en bil. Vi forsikrede ham om at der var ingen problemer, vi var bare glade for at kunne låne den gratis så tidligt om morgenen med chauffør.

Men turen var god - vi kunne umuligt sove i bilen så der var rig mulighed for at få set mere af Foshan. Luften var meget forurenet og der var biler og mennesker overalt. Vi så en gammel mand fiske i en beskidt å, med båd og net og det hele. Jeg fik set min første hønsetransport, en lille scooter med massevis af bure med høns tætpakket i. Herefter kørte vi under en bro under konstruktion hvilket betød at vi fik svejseild ned i hovedet, godt med beskyttelse!! Igen en hønsetransport, lidt større hvor de også havde nogle andre fugle der hang langs siderne og næsten nappede chaufføren i nakken. Vi så også et træ blive transporteret - det var et træ hevet op med rod og derefter smækket på ladet af en lille lastbil. Kronen var uden blade men grenene stak frit ud over ladet og der var intet derpå til at indikere faren. Så man skulle ikke køre for tæt på, hverken bagved eller ved siden. Midt i al kaosset stod en gammel mand med 30 lyserøde, skinnende bamseballoner. Han passede bestemt ikke ind.

Da vi næsten var nået frem spurgte vi en mand på en cykel om vej. Efter at have kørt en ti minutters tid, holdt vi ind til siden igen for at kigge på kort og den samme mand kom i samme sekund cyklende forbi og råbte at vi stadig skulle ligeud - det siger lidt om farten på vores bil..

Efter tre timer på fabrikken kørte vi trætte hjem og desværre forsvandt det gode vejr på samme tid. Det blæste og regnede helt vildt, og da bilen som sagt ikke var meget ved, var det iskoldt, så vi var glade for at vi var på vej hjem.

Hjemme slappede vi af, jeg læste blogs og kontaktede herefter den australske pige, som jeg har fundet af bor i Foshan. Hun ville gerne mødes, så igår aftes tog jeg på starbucks - efter vi havde brugt en halv time på at nå frem til hvilken én vi hver især mente. Vi brugte halvanden time sammen hvor vi snakkede uafbrudt. Jeg nød endelig at have en pige og snakke med og endelig at kunne tale engelsk velvidende at hun forstod alt hvad jeg sagde. Skal mødes med hende igen her kl 16 og hun kender flere udlændinge hun vil præsentere mig for. Det er skønt.

Drengene er på fabrikken og jeg vasker tøj og rydder op. I aften skal jeg endeligt igang med cap-business, Alex har ikke haft tid til at sætte mig igang før nu.

Alt går godt, jeg er glad og ikke så negativ som før.

Foshan by day

14. mar 2009 15:19, Jea

Idag brugte jeg dagen med Kristie og den ny ankomne Stephanie fra Orange County. Vi spiste på en kinesisk restaurant med 4 kinesiske lærerinder fra den skole hvor S og K underviser og to små drenge. Herefter gik vi en lang tur i Nanhai området her i Foshan hvorefter vi købte ind til Stephanies 10 måneder her i Foshan. Vi sluttede af på Starbucks hvor der hele vejen rundt om cafeen stod dansende kinesere. Det var tre forskellige hold hver på over 100 mennesker der dansede hhv. step, vals og noget armebevæge noget. Det var sjovt og dejligt at se så mange mennesker danse midt på gaden og åbenbart er det noget de gør hver dag.

Et par små ting i Kina:

Mand bruger papkasse som hovedbeskyttelse på byggeplads

Massør er helt vild med Alex og beder ham komme igen og råber glad og enthusiastic TOMORROW TOMORROW TOMORROW! Vi kommer i elevatoren med manden råbende efter os; Frankrig er romantisk, I er smukke, Tomorrow, skulderklap og håndtryk. Da vi kommer en etage ned, kommer han løbende ned af trappen: "See you, See you, very nice". Se det oplever man ikke andre steder end i Kina.

To mænd hænger skilte op og har, for at komme op i den rigtige højde, valgt at køre deres lille lastbil hen til væggen og derpå stille to stiger - en på ladet, en på taget af førerhuset.

To på scooter med høj fart. En kæmpe hund står mellem forreste mands ben.

En aften på Music Fountain, en af servitricerne propper pludselig, flere gange, fuglefrø i munden på mig. Jeg sidder med ryggen til og kan pludselig mærke en hånd komme bagfra og mase noget ind i munden på mig. Tak !

MF - jeg skåler med et par kinesere og én siger meget seriøst: "For your beauty"! Skåål.

Jeg kunne fortælle massevis af meget sjovere ting men glemmer det desværre selvom jeg prøver at skrive så meget som muligt ned. Men dagen lang sker der simpelthen så meget underligt omkring mig.

Da jeg ikke ville spise maden fra den lille crapvogn på gaden blev de allesammen enige om at jeg var for high class til at spise som dem - nej det er såmænd ikke derfor, jeg tror bare ikke det er hverken hygiejnisk eller sundt at spise fra en vogn fra folk der næsten lever på gaden.

Alex 29 år

1. jun 7586 12:37, Jea

Imorgen er det Alex's fødselsdag og jeg går stille og roligt rundt og prøver at gøre klar til dagen. Har fundet morgenmad - fransk brød, ost og soyamælk, har danske flag med hjemmefra (burde self være franske) og er klar til at skulle tidligt op. I forgårs købte jeg en lille gave, ikke så kreativt, men Alex har netop nævnt at han gerne ville spille bordtennis, da der er bordtennis borde rundt i området. Kreativ som jeg er har jeg derfor købt et bordtennissæt. Resten af gaven må så blive det jeg har arrangeret. Den rigtige gave venter jeg med til vi kommer tilbage til Paris. Vil hellere købe noget ordentligt, her er det enten falsk eller umuligt at tage med hjem.

Igår var jeg i Jusco, et stort supermarked, en taxa - og bustur herfra for at finde ost til mr franskmand. Det er nok i virkleigheden dagens største ovverraskelse.

Idag var jeg på den Italienske og bestille middag, veltilrettelagt med Marco.

Vi får derfor dækket pænt bord ovenpå hvor vi kan være alene, et lille bord ved vinduet med lys ogflag. (som jeg går ned med efter morgenmaden)

Menu:

Aperitif (Marco forsøger sig med en drink)

Bruschetta - Vi får speciallavet et lille udvalg af bruschettaer.

Speciel pastaret med ny sauce, nye italienske svampe og dertil brød.

Ost (Specielt hjemhentet fra Jusco, lidt dansk, lidt hollandsk og måske fransk)

Alt serveres med vin valgt af Marco og derefter har vi reserveret et bord på balkonen på Music Fountain. Her kommer alle de skøre kinesere vi kender og så skal der fejres.

`

Lærer og fødselsdag

25. mar 2009 08:26, Jea

Alexs fødselsdag var helt fantastisk. Marco havde sørget godt for os på den Italienske og da det var utroligt varmt nød vi vores aperitif på terassen og derefter havde vi overetagen for os selv hvor vi bl.a. fik serveret min ost og alt var helt perfekt. Derefter tog vi på Music Fountain hvor vi blev mødt af blomster, fødsesldagskage og fødsesldagssang på scenen. Alex havde en dejlig fødselsdag.

Jeg er også kommet lidt igang, har fundet et "job". Jeg hjælper med at undervise på aftenskole i engelsk. Det er en skole for voksne kinesere hvor de udelukkende lærer engelsk. De har flere moduler og jeg er "foreigner-class" - hvor der kommer en udlænding og taler engelsk med dem. Det er rigtig hyggeligt og sjovt og de synes både Danmark, Paris og jeg er meget spændende. :)

Søndag blev brugt med Stephanie og Kristie i Guangzhou. Vi tog afsted kl 8 og var tilbage sent på eftermiddagen. Vi nød dagen i en ufattelig varme, var i shoppingcenter og nød solen. Til sidst spiste vi frokost på en utrolig lækker japansk restaurant.

n travl uge

29. mar 2009 08:43, Jea

De sidste par dage har været nogle travle nogen. Efter en lang dag på fabrikken tog Alex og jeg til en bar med min engelsklærerchef for at møde andre udlændinge. Det er et sted hvor man altid kan finde udlændinge så vi håbede på at møde nogle interessante mennesker. Men som ofte når man befinder sig i foreigner-networks går snakken hurtigt på business, hvorfor er man her og hvor længe (læs: hvem ved mest og hvem er bedst integreret) Det blev hurtigt anstrengende for folk hele tiden skulle sige "ja så har jeg været der og der i så og så lang tid og mødte de og de mennesker." Eller "ja jeg har jo så boet her i 6 år" - med en mine som "jaja jeg ved godt jeg er bedre end jer". Nej egentlig ikke for vi er her kun i to måneder og jeg har det FINT med det. Har absolut intet behov for at markere at jeg ved mere om Kina end de andre, hvilket jeg bestemt ikke gør, og er da heller ikke ked af at jegkun kender begynder-reglerne til terningspillet som alle i Kina kender. Vi afsluttede med at sidde sammen med en canadier og Jacky, min chef, og Qi som vi i virkeligheden bedst kan holde ud. Derefter fortsatte vi til KTV, det var første gang jeg var sådan et sted, hvilket var helt fantastisk. Efter vi ankom gik der ikke mere end et kvarter før folk smuttede videre så vi festede alene Qi, Alex og jeg. Og jeg fik endelig sunget og nød den meget højtopskruede mikrofon og opmærksomheden fra tjenere og Alex :) Vi kom hjem kl 5 og kl 9.30 stod vi igen klar til at køre til Guangzhou.

Vi skulle dertil for at se en ballon Alex havde fået lavet til standen i maj. Vi kom først sent tilbage til fabrikken med en fotograf og brugte så et par timer her for derefter at blive fanget i trafikken en time ekstra med ufatteligt regnvejr før vi ved 7-tiden var hjemme igen. Herefter tog Alex og jeg til fodbold, nogle baner midt i byen med plastikgræs halvt indendørs/halvt udendørs. Alex spillede, jeg læste fransk bog og dagen sluttede vi af med McD i parken foran lejligheden. Vi sov rigtig rigtig godt og nu er vi tilbage på fabrikken, retter til og venter på langsomme folk der endelig begynder at forstå at der skal til at ske noget.

Hvis I kigger godt efter vil i kunne se at NIKE skoene er både N K I E og K N I E.

En rigtig kinesisk dag

1. jun 2004 12:38, Jea

Denne historie er baseret på virkleig hændelser.. (dog over flere dage)

En dag i Kina foregår nogenlunde således:

Du vågner om morgenen og tager afsted på arbejde. På vej ud af porten mødes du af venlige smil og "Ello".

Taxachaufføren er ikke glad men heller ikke sur. Kører dig som regel dertil hvor du vil, hvis det passer ham.

Da du ankommer tror du der er nogen der er ved at skælde ud indenfor, da du hører folk der råber. De er i virkeligheden bare igang med at tale helt normalt.

Du vil have nogle ting gjort men det kræver først en meget lang forklaring og et meget bestemt "Nu" før nogen forstår at det rent faktisk skal gøres med det samme. Også selvom du præciserer at tingene skal være klar om en time.

Du vil have frokost og kører til restauranten. Du mødes med din forretningsaftale eller dine venner som ofte viser dig vejen du skal gå. Standser du stopper hele følget. Selvom du godt kan se at du skal gå over en bro viser de dig alligevel at du skal gå op ad. Her mødes du af 20 piger i døren der siger "Ello" og ofte en lang kinesisk køre du ikke forstår. Du vælger din mad og i søgen på normale fisk bliver du foreslået alverdens underlige fisk og sødyr. Derefter bliver du fulgt til bordet med mange indiskrete blikke fra de andre borde. Du bliver straks budt på cigaretter og serveret øl. Folk bliver hurtigt lidt fulde. (En blanding af frokost og aften måltid) Maden bliver serveret og der bliver konstant fyldt op når du har drukket din te og øl. (self ikke hvis du drikker cola! øv) Hver gang noget nyt kommer på bordet bliver du bedt om at smage det først og selvom du siger nej er der helt sikkert en der - af venlighed - drejer pladen over mod dig endnu engang i et forsøg på at få dig til at smage, med et stort smil og nikkende hoved. (Hvilket gør hele høflighedsprocessen i ikke at sige nej meget svær) Du spiser men med alles blikke rettet mod din brug af spisepindende og indiskret latter over din måde at bruge dem på og din måde at spise maden. (rejer pilles som regel I munden, broccoli dyppes ikke i soya etc) Du tager videre på shopping.

Først skal du købe tøj. Du går derfor ind i en butik men med en sælger 10 cm bag dig lige fra starten. Alt du kigger på er hun klar til at tale om og hun finder også mange varer der overhovedet ikke interesserer dgi - f.eks hvis du kigger på en hvis t-shirt kommer hun gerne med en leopardprikket lyserød kjole. God sans for "what-people-want". Efter to minutter har du fået nok af ekspedienten i r..en og tager i supermarkedet.

Her mødes du igen utallige gange af folk der prøver at få dig til at købe diverse varer. Da du er tourist er der stor chance for at du bor på hotel, men alligevel - i din søgen på mælk - bliver du tilbudt vaskepulver, kinesisk milk tea eller en undelrig ret du aldrig ville sætte tænderne i.

Du tager videre for at købe noget du skal bruge businesswise. u ringer til en ven og beder ham hjælpe. Han kommer med 2 andre og undervejs henter i tre venner/kontakter mere. I butikken bliver du igen mødt af 7 ventende ekspedienter der ikke har meget at lave men bare venter. En to eller flere følger dig i din søgen. De forsøger alle at hjælpe og pludselig finder du dig selv med 10 mennesker istedet for bare tre eller to. Ingen har noget med noget at gøre men er der og ryger cigaretter. Der sker ikke rigtig noget for hvert enkelt spørgsmål bliver mødt at store diskussioner ekspedienter og/eller venner imellem. Du kommer ikke rigtig nogen vegne, ingen reagerer på simple spørgsmål og du bliver træt kørt hjem - uden at have bedt om det.

Lidt af hvert

1. jun 6346 12:38, Jea

Jeg har mange ting at fortælle. Jeg har ikke skrevet de sidste par dage fordi indlæggene ville blive for lange og jeg havde ikke tid itil at skrive så længe. Jeg har både små historier og større fortællinger om alt vi laver.

Jeg er netop kommet hjem fra dagens undervisning. Jeg havde kun én time idag men det gik rigtig godt. Jeg har endelig fundet måden at få hele timen til at gå med et emne de faktisk får noget ud af. Det føles godt. Jeg gik glad hjem efter at have sagt farvel til samtlige elever. Jeg mødtes med Alex på den italienske hvor vi trætte spise aftensmad og nu er vi tilbage i sofaen klar til at se film.

Dagen idag startede tidligt, vi tog på fabrikken med malergrej men selvom vi havde bedt om, at området hvor vi skulle male skulle være klar, vidste vi at det ikke ville være det. Så vi begyndte at gøre rent for derefter at male væggen og gulvet flot hvid. Bossen var meget overrasket over at vi havde nævnt dagen før at vi ville male og en dag efter var det faktisk gjort. Det var han ikke vant til. Derefter forsøgte vi at få de sidste småting gjort klar f.eks. få sat plastikdutter under fødderne på hele koll. Dette brugte vi lang tid på at forklare dem og da ingen gik igang, gjorde jeg det og kort efter havde Alex og jeg ordnet hele koll. og den var klar til at blive sendt til fotografering. Langsomt gik det op for folk at der skulle action til så de kom endelig igang med at hjælpe og vi fik færdiggjort resten på et par timer.

Nu mangler der kun et enkelt item og vi er stolte over koll. Den er SÅ flot.

Mht til de billeder jeg lagde ud igår er der ikke meget andet at sige end at jeg er overrasket over flere af tingene - babystolene, grisetransporten, de meget dårlige kopier etc. oveni er det værd at nævne de utallige reklameskilte med stavefejl - pipes - tipes og mange flere.

Fabrikkerne her er af en helt anden standard end vi er vant til - billede kommer imorgen.

Stod idag i en elevator med tre mænd foran mig. De vendte sig meget indiskret om mod mig bare for at kigge..

Mine elever inviterede mig i sidste uge på middag og karaoke. De kunne huske at jeg kunne lide fisk derfor ringede de og ville have mig med til et ekstra godt fiskested. Derefter ventede de længe på mig til at synge karaoke. Jeg kom først sent men det er rart at de tænker på mig.

Johann rejser hjem imorgen, det bliver rart at være alene i lejligheden igen, rart at her bliver rent og pænt.

• 

Work work work, I don`t wanna work today

Jeg fik saadan en lille reprimante idag. En overhovedet ikke fair een. Kun paa et punkt. Jeg fik at vide at jeg skulle stramme mig an, for de kunne maerke, at jeg allerede havde forladt restauranten, i mit hovede.. Jah, det er maaske rigtigt nok, men ligefrem at mene det er noedvendigt at sig noget til mig er jeg ikke enig i. Ihvertfald ikke foer de har sagt noget til alle de andre. Alle dem hvor man, ikke kan se de arbejder mindre, fordi de altid arbejder mindre.

Jeg accepterede reprimanten, for jeg kan ikke vaere uenig. Jeg er nemlig superperfektionist paa arbejdet, og det er rigtigt at jeg maaske to gange om ugen tillader mig at lade noget ligge. Men det er de miniminiting, som de andre ikke engang overvejer at goere og ikke engang ser. Og som regel bliver jeg sur naar det ikke er gjort og tillader mig derfor selfoelgelig heller ikke ikke at goere det selv. Saa stoerstedelen af gangene er det gjort. Det er derfor jeg undrer mig over, at den der arbejder mest, er den der skal have kommentaren med vejen. Saa nu arbejder jeg mere. Har loebet rundt idag, afsluttet hvad de andre var igang med og generelt bevist at jeg naar det dobbelte i forhold til de andre.

Som han ogsaa sagde (og som var det eneste jeg kunne give ham ret i) skal jeg soerge for at komme til tiden. Det har jeg ikke gjort laenge, men de sidste to uger har jeg strammet op. Han bemaerkede dog, at han godt vidste at jeg altid indhenter de tabte minutter.. Ogsaa hvis det er mange tabte minutter. Og at han godt vidste at han skulle have fat i mange af de andre ogsaa.

Til sidst sagde han ogsaa: desuden saa ved jeg godt, at naar du er vaek saa er der ingen der arbejder som dig. Kan du forestille dig hvordan morgenerne bliver uden dig. Jeg svarede meget aerligt nej, for morgenerne bliver rigtig traelse og ikke faerdige til tiden naar jeg er vaek. (undskyld at jeg er saa selvglad, men kom og se selv..) Ihvertfald den tid det tager for en ny at mande sig nok op til at faa styr paa dem, som jeg har haft det. Og han gav mig ret. Han ville gerne have mig hoejere i "systemet" og nu havde han ingen til den post. Han sluttede af med at sige at de vil komme til at savne mig rigtig rigtig meget. Saa reprimante accepteret :)

Det var bare lige det jeg ville sige..

Men den restaurant fylder simpelthen saa meget, fordi jeg har en anden arbejdsmoral end franskmaendende. Og afrikanerne. Vi har to afrikanske piger derinde, og de laver ikke andet end at snakke, men naar de snakker, stopper de med at arbejde og de har det ikke daarligt over at vaere langsomme eller lade ting ligge til os andre. Som jeg loeber ind foran, for ikke at komme til at ga bag dem paa vores smalle gange, fordi det simpelthen gaar saa uendelig langsomt, og jeg kan naa flere ting paa den tid det tager dem, at komme til enden af gangen. Men der er en anden afrikaner som er saa ivrig for at goere tingene rigtigt at han den anden dag smed alt hvad han havde i haenderne, kost og fejebakke fyldt med snavs, bare for at hjaelpe mig med at baere nogle kopper. :) Saadan er man saa forskellige.

Bla bla bla, exki exki exki. Det er til at blive skoer af. Men der er ogsa mange positive ting.

Der var manden den anden dag, der kom op til mig og med kaempe smil og armene udslaaet sagde "TAK for en PERFEKT betjening, jeg kommer tilbage, dejligt med smil og perfekt hjaelp. Og du havde ret, jeg havde faaet en kniv." (det sidste er bare til mig selv, historien er ikke saa vigtig) Det er jo dejligt. Og alle de "venner" man faar. Kender en masse til de folk der koeber paa restauranten, og der er flere der har bedt mig komme og sige farvel naar jeg rejser og givet udtryk for, at de synes det er aergerligt.

Desuden er jeg ogsaa nogengange saa heldig at de andre kalder mig chef, saa et eller andet maa jeg jo goere rigtigt ogsaa i deres oejne.